ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kina: Forbruger- og producentprisstigninger aftog i december

12/1 07:39

De kinesiske forbrugerpriser steg 1,5 pct. i december sammenlignet med samme måned året før.

Dermed aftog den kinesiske inflation set i forhold til november, hvor den årlige prisstigning lød på 2,3 pct.

Det fremgår af onsdagens opgørelse af Kinas officielle forbrugerprisindeks (CPI).

Analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet en stigning på 1,7 pct.

Også producentprisstigningerne aftog i december i forhold til måneden før. I årets sidste måned var den årlige prisstigning 10,3 pct., mens den var 12,9 pct. i november.

Her havde analytikere ifølge Bloomberg News ventet en stigningstakt på 11,3 pct.

.\\˙ MarketWire