ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Mærsk, SAS og B&O

13/1 06:32

BØRSEN

INDTJENINGEN HOS B&O HÅRDT RAMT AF STIGENDE OMKOSTNINGER

Bang & Olufsen leverer tocifret vækst for femte kvartal i træk, men indtjeningen dykker, afslører regnskab, som aktionærerne ikke tog godt imod. (Forside, side 4)

MÆRSK SÆTTER TURBO PÅ KLIMAPLAN

Mærsk vil være klimaneutral i 2040 og breder ambition til hele forretningen, hvor især landtransport er umoden. (Side 6-7)

ØRSTED ØJNER STORE MULIGHEDER I BRINT OG GRØNT BRÆNDSTOF

Ørsted øjner store muligheder i markedet for at forvandle strøm fra vindmøller og solceller til vedvarende brint og grønne brændstoffer. (Side 6-7)

MAERSK TANKERS VIL VÆRE TANKREDERIERNES TAXACENTRAL

Efter at have skåret 92 pct. af sine ansatte væk satser Maersk Tankers nu på at vokse sig større i en underdrejet industri med en usikker fremtid. (Side 8)

DANSK FINTECH ER PÅ VEJ MOD BØRSNOTERING

Webrick, der har muliggjort online salg af bolig uden mægler, vil hente 20 mio. kr. ved en børsnotering i Danmark og Sverige. (Side 9)

BANKER TROR FOR ALVOR PÅ UDLÅN IGEN

Tre store danske bankers guidance for indeværende år samt opjusteringer på stribe fra de samme banker for indtjeningen sidste år peger mod en stærk organisk udlånsvækst, som ikke er set siden før Finanskrisen i 2008. (Side 9)

AKTIESTRATEG: SVÆR PERIODE FOR SÆRLIGT TECH-AKTIERNE VENTER

Selskaber, der ikke selv kan finansiere egen vækst, får et meget svært 2022, advarer Schroders. Banker kan til gengæld fortsætte opturen. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

MÆRSK-TOPCHEF SÆTTER FULD DAMP PÅ AMBITIØS KLIMAPLAN

En hastig teknologisk udvikling af blandt andet skibsmotorer og en stor efterspørgsel fra kunderne får Mærsk til at love at være helt klimaneutral i 2040 – et årti før det tidligere var planen. (Forside, side 6-7)

HEFTIG PRISKRIG PÅ HURTIG NETADGANG ER SKÆRPET

Fastspeed slog igen, da Telenor sænkede månedsprisen med en halvtredser. Nu blander også det TDC-ejede Hiper sig i kampen om de danske bredbåndskunder. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MÆRSKS KLIMAMÅL SÆTTER ANDRE GRØNNE FRONTLØBERE UNDER PRES

Mærsk har fremrykket målet om at blive CO2- neutral med 10 år. Det hæver barren for andre virksomheder, der vil være blandt de grønne frontløbere, mener eksperter. (Forside, side 6-7)

SAS SKRUER KRAFTIGT NED FOR TRAFIKKEN

Færre fløj med SAS i december, og flyselskabet skærer ned i kapaciteten i de kommende måneder. (Side 4)

B&O-TOPCHEF VIL INVESTERE I VÆKST

Bang & Olufsen fortsætter virksomhedens turnaround. Selv om B&O fortsat forventer usikkerheder i leveringskæden og høje fragtrater, vil topchefen blive ved med at ansætte nye medarbejdere i 2022 for at møde efterspørgslen. (Side 8)

GOLDMAN SACHS NEDJUSTERER PROGNOSE FOR VÆKSTEN I KINA

Storbyen Anyang er lukket efter to tilfælde af omikronvarianten. Kina fortsætter dermed sin hårde linje over for corona trods de økonomiske konsekvenser. Det får Goldman Sachs til at nedjustere sin vækstprognose. (Side 14)

.\\˙ MarketWire