Unilever vil restrukturere efter bud på GSK-datter
17/1 09:04
Unilever, der står bag en lang række brands som Dove, Lipton og Knorr, varsler en betydelig restrukturering, hvor brands ramt af lav vækst vil blive solgt fra, skriver Bloomberg News.
Hvad der mere præcist kommer til at ske vil blive annonceret senere i januar.
Meldingen kommer ifølge Bloomberg, netop som Unilever overvejer at forhøje det britiske medicinalselskab Glaxosmithklines forretning inden for forbrugsvarer, der blandt andet omfatter mærker som tandpastaen Sensodyne og smertestillende midler som Advil og Voltaren.
Glaxosmithkline meddelte i weekenden, at det har afvist tre bud på sin forretning inden for forbrugsvarer, hvoraf det seneste lød på 50 mia. pund, eller 445 mia. kr.
Unilevers restrukturering vil fokusere på sundhed, skønhed og hygiejne, og selskabet indikerer dermed, at frasalg kan ske inden for fødevarer, skriver Bloomberg.
Glaxosmithkline er mandag åbnet 5 pct. højere, mens Unilever falder 4,5 pct.
.\\˙ MarketWire