ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FLSmidth: Metso Outotec vil gennemføre strategisk gennemgang

17/1 17:23

Metso Outotec stiger 3,8 pct. til 10,42 euro, efter at den finske mineudstyrskoncern har meddelt, at den vil gennemføre en strategisk gennemgang af nogle af sine forretningsområder.

Det skrev Metso Outotec, der er konkurrent til FLSmidth inden for mineudstyr, mandag.

Det finske selskab planlægger at ændre sin forretningsområdestruktur og relaterede rapporteringssegmenter ved at overføre Hydrometallurgi-forretningen fra divisionen Metals til Minerals.

En strategisk gennemgang vil ifølge Metso Outotec blive gennemført i det resterende forretningsområde af Metals, bestående af forretningslinjerne Smelting, Metals & Chemical Processing og Ferrous & Heat Transfer samt relaterede eftermarkedsservice.

Alle potentielle muligheder vil blive overvejet, herunder udvikling af Metso Outotec, fælles udvikling med en partner eller frasalg.

Herhjemme var FLSmidth også godt kørende mandag med en stigning på 3,3 pct. til 233,90 kr.

Stemningen har mandag også været positiv i den europæiske minesektor, efter at blandt andet nikkelprisen er steget til det højeste niveau i et årti.

London-noterede Antofagasta er med en stigning på 4,4 pct. en af højdespringerne, hvor aktien også bliver understøttet af en løftet anbefaling af finanshuset UBS.

.\\˙ MarketWire