ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

IFO-instituttet: Mange tyske virksomheder planlægger prisstigninger

19/1 08:17

Tyske forbrugere og virksomheder skal forberede sig på yderligere prisstigninger, lyder det onsdag fra det økonomisk institut IFO fra universitetet i München.

Instituttet spørger løbende virksomheder om deres planer for prisstigninger tre måneder frem, hvilket bliver kogt sammen til en månedlig opgørelse.

I december faldt prisforventningerne kun marginalt til 44,6 point fra rekordhøje 44,9 point i november, viser den nye opgørelse onsdag.

Konklusionen er dermed klar: Der kommer prisjusteringer i opadgående retning for at få kompenseret for stigende inputpriser, transportomkostninger mv.

- Sådanne stigninger vil filtrere ned til forbrugerpriserne. Inflationen vil falde i løbet af året, men langsomt. I de kommende måneder vil de månedlige rater stadig overstige 4 pct. og vil kun gradvist nærme sig de 2 procent mod slutningen af 2022.

- Vi forventer nu en inflation på tre en halv procent for året som helhed, siger Timo Wollmershäuser, som er chef for de økonomiske prognoser hos IFO-instituttet.

.\\˙ MarketWire