ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Eurozonen/Oxford Economics: Inflationen kan have toppet i december

20/1 12:51

Inflationen i eurozonen kan have toppet, mener analysehuset Oxford Economics, efter at have set den reviderede forbrugerprisrapport for december.

Her blev prisstigningstakten opjusteret til 5 pct. på årsbasis fra tidligere oplyst 4,9 pct. Oprevideringen er helt som ventet af økonomer, ifølge Bloomberg News.

- I takt med at energipriserne og forstyrrelserne af forsyningskæderne viser de første tegn på at dæmpe sig, vurderer vi, at inflationen har toppet i december og vil begynde at aftage i 2022. Imidlertid skaber fortsatte udsving i energimarkedet usikkerhed om prisudsigterne, skriver Oxford Economics.

Analysehuset regner desuden med, at inflationen vil fortsætte med at være et varmt emne for finansmarkederne.

- Derfor venter vi, at debatten om pengepolitikken fortsat vil være ophedet i de kommende måneder, men vi fortsætter med at anse en renteforhøjelse i år for meget usandsynlig, da ECB fastholdt sin guidance på sit seneste møde i december.

På månedsbasis steg de europæiske forbrugerpriser med 0,4 pct. i december, hvilket er helt linje med den første opgørelse og økonomernes prognose.

Kerneforbrugerpriserne - der fraregner prisudsving på energi, fødevarer, alkohol og tobak - steg med 2,6 pct. på årsbasis. Her var ventet en stigningstakt på netop 2,6 pct., præcis som i den foreløbige opgørelse.

.\\˙ MarketWire