ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Australsk dollar løftes af stigende råvarepriser

20/1 15:20

Der er fut i den australske - og også til dels den canadiske - dollar torsdag, hvor stigende råvarepriser og optimisme omkring fremtidig vækst er med til at løfte de to valutaer.

Særligt den australske økonomi er dybt ophængt på råvarerne, og derfor gavner det den australske dollar, at der torsdag er grønt over hele linjen på råvarebarometret.

Samtidig svækkes den amerikanske dollar også en kende på grund af en pause i opsvinget af de amerikanske renter, og det gør styrkelsen til den australske dollar endnu klarere.

Torsdag eftermiddag koster en australsk dollar 0,7259 amerikanske dollar mod en pris på 0,7221 amerikanske dollar ved dansk lukketid onsdag og 0,7211 amerikanske dollar per australsk sent onsdag aften.

Den canadiske dollar er samtidig styrket til 1,2482 canadiske dollar per amerikansk mod 1,2515 canadiske dollar sent onsdag aften og 1,2517 canadiske dollar per amerikansk, da de danske handlere gik hjem onsdag.

Yderligere understøttende for den australske dollar er det, at nye jobtal har vist et solidt arbejdsmarked "down under", som kan medføre strammegreb fra den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, snart.

- Den seneste australske beskæftigelsesrapport styrker forventningerne om, at Reserve Bank of Australia vil beslutte et umiddelbart stop for de kvantitative lempelser ved bankens næste pengepolitiske møde den 1. februar, siger Lee Hardman, der er analytiker hos MUFG, til nyhedsbureauet Reuters.

I det tunge kryds mellem euro og dollar styrkes den fælleseuropæiske valuta marginalt til 1,1351 dollar per euro fra 1,1345 dollar per euro ved dansk lukketid onsdag.

.\\˙ MarketWire