ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Japan: PMI-måling viser massiv nedtur for service i januar

24/1 06:34

Den private foreløbige aflæsning af aktiviteten i de japanske fremstillings- og servicesektorer viser en stærkt blandet udvikling i januar. Mens der fortsat er fremgang i fremstillingssektoren, dykker servicesektoren kraftigt og trækker det samlede billede under balancepunktet.

Det fremgår af den månedlige undersøgelse, der udarbejdes af Markit Economics og Jibun Bank.

Den foreløbige aflæsning af det japanske PMI-indeks for fremstilling i januar viser 54,6 mod 54,3 ved aflæsningen i december.

Det japanske PMI-indeks for service i januar viser et massivt dyk til 46,6 fra 52,1 måneden før.

Det samlede indeks lander dermed på 48,8 i januar mod 52,5 i december.

En aflæsning over 50 betyder stigende aktivitet, mens værdier under 50 betyder fald i aktiviteten.

.\\˙ MarketWire