ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Latinamerikanske VC-investeringer tredobler milliard-rekord i 2021

24/1 07:32

Venturekapitalinvesteringer i Latinamerika er tredoblet til 15 mia. dollar sidste år, da investorer kastede sig ind i start-ups inden for områder som finansiel teknologi, online shopping og ejendom.

Det skriver Financial Times.

Som mange andre nye markeder oplever regionen et boom i hurtigt voksende teknologivirksomheder, lige fra den brasilianske digitale långiver Nubank til den mexicanske platform for brugte biler Kavak.

Der blev i alt investeret 15,3 mia. dollar i venturekapital fordelt på mere end 650 transaktioner i 2021 ifølge foreløbige data fra Association for Private Capital Investment in Latin America, Lavca.

Det samlede beløb var større end i de foregående syv år tilsammen og overgik langt den tidligere rekord på 4,9 mia. dollar, der blev sat i 2019.

- Efter mere end 12 års investering i teknologivirksomheder i Latinamerika er det for os utroligt at se, hvad der er sket i løbet af de seneste par år, siger Francisco Alvarez-Demalde, medstifter og managing partner hos amerikanske Riverwood Capital.

Mange af de nystartede virksomheder, der har succes, har til formål at skære igennem det ineffektive bureaukrati, der er almindeligt i de latinamerikanske lande. Andre udfordrer brancher, der traditionelt har haft ringe konkurrence eller har givet forbrugerne dårlige serviceydelser.

Fintech var fortsat investorernes førstevalg i 2021 og tegnede sig for 39 pct. af al den venturekapital, der flød til regionen, efterfulgt af e-handel med 25 pct. og ejendomsteknologi eller proptech 9 pct.

Latinamerika har fortsat tiltrækningskraft, men da der forventes rentestigninger i USA, er der bekymring for, at strømmen af nye penge til udviklingsøkonomierne kan aftage.

.\\˙ MarketWire