H+H slår egen prognose for 2021 - NY
27/1 17:57
H+H International er kommet bedre ud af 2021 målt på både omsætning og indtjening, end porebetonproducenten oprindeligt stillede i udsigt.
Det organiske salgsvækst ventes at løbe op i omkring 13 pct. målt i lokal valuta mod tidligere estimeret omkring 11 pct.
Samtidig venter H+H et bedre driftsresultat, EBIT, opgjort før særlige poster. Det landede på cirka 405 mio. kr. sidste år mod tidligere estimeret 375-400 mio. kr.
- Jeg er glad for at se en meget stærk udvikling i fjerde kvartal, især i det polske og nordiske marked, der overgik vores oprindelige forventninger til både priser og volumener, siger administrerende direktør Michael Troensegaard Andersen i en børsmeddelelse.
Han peger på, at H+H's start på 2021 var svær på grund af en barsk vinter, men markedet kom sig hurtigt, og efterspørgslen har siden været høj.
- Dermed bliver 2021 det stærkeste år i H+H's historie med den højeste omsætning nogensinde og rekordstærk indtjening, konstaterer H+H-direktøren.
Årsregnskabet vil fortsat blive offentliggjort den 3. marts.
.\\˙ MarketWire