ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Investorer får lidt at det tabte tilbage - NY

28/1 06:41

De asiatiske aktier genvinder noget af gårsdagens tab fredag, efter at de amerikanske futures har vundet terræn oven på en volatil session på Wall Street torsdag. Stærke økonomiske data og høj indtjening hos en af markedets største selskaber, Apple, får investorernes tillid tilbage.

- Markedet forventes at se tilbagekøb efter de kraftige dyk i den foregående session. Kursfald på Wall Street var inden for et forventet interval, hvilket letter bekymringerne for investorer, der kan blive fristet til at købe, skriver Okasan Online Securities i et notat ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,2 pct.

Sideløbende indikerer futures på de store aktieindeks stigninger på 0,6-1,2 pct., når markedet åbner senere på dagen i New York.

I Tokyo vender investorerne tilbage oven på torsdagens afklapsning.

Nikkei 225-indekset stiger 2,1 pct., og det brede Topix-indeks øger 1,9 pct.

De kinesiske markeder finder støtte i opbakning fra politisk hold, efter at statslige medier har opfordret de store investorer til at holde nerverne i ro, hvilket har fået flere store fondshuse til at dykke ned i deres egenkapital for at hjælpe med at støtte markedet.

Shanghai Composite og CSI 300 stiger begge 0,1 pct.

Til gengæld dropper Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong 1,0 pct.

På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med et plus på 1,8 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger beskedne 0,1 pct.

Australiens ASX-indeks sluttede fredagens handel med et plus på 2,2 pct.

Børsen i Taiwan er lukket fredag for starten på det kinesiske nytår.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+2,1
Topix+1,9
Hongkongs Hang Seng-1,0
China Shanghai Composite+0,1
China CSI 300
+0,1
Taiwan TaiexLukket
Sydkoreas Kospi+1,8
Indiens BSE Sensex+1,0
Singapores STI+0,1
Sydney ASX 200+2,2

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire