Rapport: Fester i Downing Street var dårlig dømmekraft
31/1 16:05
Det var udtryk for dårligt lederskab og dømmekraft, at der blev holdt fester og andre sammenkomster i eller ved den britiske premierminister Boris Johnsons embedsbolig, Downing Street 10.
Det skete, mens resten af Storbritannien var lukket ned.
Det er en af konklusionerne i embedskvinden Sue Grays rapport om de omstridte sammenkomster.
Disse møder og fester skulle ikke have haft lov at finde sted eller at udvikle sig, som de gjorde, lyder det videre.
- I hvert fald nogle af de pågældende sammenkomster er udtryk for et alvorligt svigt i forhold til at overholde ikke blot de høje standarder, der forventes af dem, der arbejder centralt i regeringen, men også de standarder, der var forventet af hele den britiske befolkning på det tidspunkt, skriver Sue Gray.
/ritzau/Reuters