Efter Malik: Flere end 7000 skader indberettet
31/1 16:33
Flere end 7000 skader er blevet indberettet efter stormen Malik hærgede i weekenden.
Det oplyser Forsikring & Pension (F&P), der har lavet en rundspørge blandt en række forsikringsselskaber.
- Status i dag mandag ved middagstid er, at der er indberettet 7000 skader fordelt over hele landet, oplyser brancheorganisationen og fortsætter:
- Det tal vil vokse en del de næste dage i takt med, at kunderne får indberettet deres stormskader til forsikringsselskaberne.
Pia Holm Steffensen, der er underdirektør i F&P siger, at situationen understreger, at klimahandling er nødvendig. Og at brancheorganisationen har foreslået, at regeringen og Folketinget får sat turbo på at få skabt en national og prioriteret klimahandlingsplan med penge på finansloven til en klimatilpasningsfond.
- Stormen Malik er endnu et vink med en vognstand. Klimatilpasning bør have en helt anden prioritet, end vi har været vant til tidligere, siger hun.
Efterdønningerne af stormen har været så kraftige, at der flere steder i landet har været decideret stormflod med massive oversvømmelser. Det er Stormrådet, der på baggrund af indberetninger fra Kystdirektoratet endeligt afgør, om der har været oversvømmelser, der overstiger den såkaldte 20-års grænse – grænsen for erstatning til oversvømmelsesramte.
Og ifølge F&P har Stormrådet dag afgjort, at der var stormflod på følgende steder efter stormen Malik:
* Mellem Juelsminde Havn og Kolding Havn
* Mellem Bogense Havn og Assens Havn
* Mellem Kerteminde Havn og Fåborg Havn
* Mellem Hornbæk og Havnebyen på Sjællands Odde, inklusive Roskilde Fjord og Isefjord
.\\˙ MarketWire