ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Dollar-deroute forlænges i tynd handel

1/2 06:32

Den amerikanske dollar fortsætter derouten tirsdag morgen og forlænger den svækkelse, der satte ind mandag over for de øvrige store valutaer i kølvandet af afdæmpede bemærkninger fra flere af den amerikanske centralbank, Federal Reserves pengepolitiske topfolk.

Dollarindekset, der måler dollar mod euro, japanske yen, pund sterling, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 96,68 mod 96,82 mandag eftermiddag.

Handelsvolumen er dog reduceret markant, da de fleste markeder inklusive de traditionelle asiatiske valutacentre, Hongkong og Singapore, er lukket for fejringen af det kinesiske nytår.

Selv om koret af amerikanske centralbankstopfolk mandag støttede op om et løft i renten på den kommende pengepolitiske møde i marts i Federal Open Market Committee (FOMC), der er Federal Reserves pengepolitiske udvalg, var kommentarerne om, hvad der vil ske derefter yderst forsigtige.

- De seneste bemærkninger fra Federal Reserve ser ud til at række oddsene for en renteforhøjelse på 50 basispoint i marts ned, skriver strateger fra TD Securities i Tokyo i et notat ifølge Reuters.

Dermed åbnes der for et større fokus på ugens økonomiske data, der kan give fingerpeg om tempoet i den pengepolitiske stramningsrunde med specielt fredagens månedslige arbejdsmarkedsrapport i centrum.

Jobskabelsen uden for landbruget ventes at vise 150.000 nye jobs i januar, efter at der blev skabt 199.000 nye stillinger i december.

Samtidig ventes arbejdsløsheden at være stabil på 3,9 pct.

Ugen byder også på pengepolitiske møder i Bank of England og Den Europæiske Centralbank, ECB - begge torsdag.

Bank of England ventes at forhøje renten for anden gang på mindre end to måneder på baggrund af den høje inflation, mens ECB ikke ventes at ændre på pengepolitikken.

Men bankens styrelsesråd er under pres af samme årsag som Federal Reserve og Bank of England - den høje inflation - og spørgsmålet er, hvor længe ECB-chef Christine Lagarde og den øvrige ECB-top kan blive ved med at holde renten på nulpunktet, mens resten af verden bekæmper inflationen gennem strammere monetær politik.

Euro koster tirsdag morgen 1,1230 dollar mod 1,1210 dollar mandag eftermiddag, mens pund koster 1,3435 dollar tirsdag morgen mod 1,3415 dollar mandag eftermiddag.

Dollar ligger samtidig i 115,05 yen mod 115,20 yen mandag.

.\\˙ MarketWire