Novozymes/CEO: Vi går efter at lande i den høje ende i 2022 - NY
1/2 09:10
Novozymes venter i år en organisk vækst på 3-7 pct. mod realiserede 6 pct. i 2021. Og Ester Baiget, der er koncernchef i selskabet, siger, at hun er meget glad for, at Novozymes kom op på de 6 pct. sidste år.
- Da vi startede 2021 havde vi et mål på 2-6 pct., som vi så løbende opjusterede. Og i år venter vi da også at lande i den høje ende, siger hun i et interview med MarketWire.
Novozymes opjusterede sidste år, hver gang selskabet kom med regnskab. Det vil sige, at væksten fik et skub op i den lave ende både i forbindelse med regnskabet for andet og for tredje kvartal.
Men der er flere ting, som koncernchefen tager med i betragtningerne, når hun skal forudse, hvordan 2022 ender efter den første måned er gået.
- Der er flere ting: Covid-19 er der stadig, selv om vi har genåbnet Danmark, der er forstyrrelser i forsyningskæderne - og så er der den geopolitiske uro. Og vi bliver nødt til at favne dem alle, siger Ester Baiget.
I fjerde kvartal alene var den organiske vækst på 7 pct.
Der er stor forskel på, hvordan de forskellige divisioner i Novozymes præsterede i det forgange år. Vaskemiddeldivisionens salgsvækst skrumpede med 1 pct., mens Føde- og drikkevarer samt Sundhed, Bioenergi og Grain & Tech processing var på henholdsvis 14 pct., 11 pct. og 13 pct.
- Vi har en dobbeltcifret salgsvækst i tre af vores visioner, og det er jeg meget tilfreds med, siger koncernchefen.
At Vaskemidler ligger underdrejet i 2021, er forbigående i forhold til foudsigelser for i år:
- Her regner vi med en salgsvækst på 2-4 pct., siger Ester Baiget.
.\\˙ MarketWire