Onsdagens aviser med Novozymes, Danske Bank og FLSmidth - NY
2/2 07:07
BØRSEN
COCKTAIL AF UDGIFTER RAMMER SELSKABERS BUNDLINJE I 2022
Udgifter til løn, energi og transport brager i vejret for landets virksomheder. Og det vil kunne ses på indtjeningen. Danske Bank og Nordea forventer, at det er en generel tendens for virksomhederne de næste 6-12 måneder. (Forside, side 6-7)
DANSKE BANK HAR BRUGT TOCIFRET MILLIARDBELØB PÅ ANTIHVIDVASK
Siden 2017 har Danske Bank brugt 10 mia. kr. på hvidvask. Yderligere 10 mia. kr. til finansiel kriminalitet er på vej mod 2025. (Side 4)
INFLATIONEN KAN BLIVE ET PROBLEM FOR FLS
Inflationen er kommet for at blive, og det er ikke ubetinget til fordel for FLS, der ellers står stærkt positioneret i forhold til råvareefterspørgsel og grøn omstilling. (Side 8)
NOVOZYMES VIL DELE REGNINGEN FOR DYRE RÅVARER MED KUNDERNE
Innovation og værdiskabelse er nøgleord, når Novozymes taler med kunderne om de stigende råvarepriser. (Side 9)
POLARIS REJSER HIDTIL STØRSTE FOND
Polaris rejser sin hidtil største fond på over 5 mia. kr., og kapitalfonden er nu i stand til at gabe over endnu større selskaber. (Side 10)
REKORD I DK COMPANY: RESULTAT LØFTET OVER 80 PCT.
DK Company fejrer 20-årsfødselsdag med stor vækst i svært år. Toplinje landede på 3,9 mia. kr. (Side 12)
SYDBANK UDPEGER DANSKE AKTIEVINDERE OG -TABERE I GENÅBNINGEN
En genåbning giver indtjeningsfremgang til de fleste danske aktier, men presser A.P. Møller-Mærsk og DSV, lyder Sydbanks vurdering. (Side 20-21)
BERLINGSKE BUSINESS
PROFESSOR SÅR TVIVL OM GRUNDLAG FOR WOLT-AFGØRELSE
Skatterådet afgjorde i sidste uge, at et Wolt-bud skal betragtes som lønmodtager. Men en 82 sider lang redegørelse fra Wolts advokat er ikke blevet inddraget i sagen, og det bør ifølge en juraekspert få myndighederne til at genoverveje sagen. (Forside, side 4-5)
FINANSGIGANTER I OPRØR OVER REGERINGENS "URIMELIGE" SÆRSKAT
Regeringen har netop sendt et lovforslag i høring om finansieringen af retten til tidlig tilbagetrækning, som primært skal udgøres af et "samfundsbidrag" fra Finanssektoren. Nu opfordrer sektorens to største brancheorganisationer politikerne til at tænke sig om, inden de sender regningen videre. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANSKE BANK SKRABER BUNDEN
Danske Bank scorer igen bundkarakter i en imageundersøgelse blandt de 20 største banker herhjemme. Ringkjøbing Landbobank indtager en suveræn førsteplads. (Forside, side 6-7)
BECH-BRUUN ER KLAR TIL AT SENDE ABEN VIDERE
Hvis advokatformaet Bech-Bruun taber sagen til Skattestyrelsen om det historisk høje erstatningskrav på 1,2 mia. kr. i Østre Landsret vil firmaet forsøge at sende regningen videre og selv sagsøge Nordic Channel Bank. Derfor var en uventet advokat Henrik Høpner til stede ved retsagen mandag. Han repræsenterer North Channel Bank. (Side 8-9).
DET INTERNATIONALE ENERGIAGENTUR SER REKORDHØJE NATURGASPRISER I ÅR
Prisen på naturgas vil i år nå det højeste niveau nogensinde. Det vurderer Det Internationale Energi Agentur (IEA). Tidligst mod slutningen af i år er der et spinkelt håb om, at prisen vil falde. (Side 14)
.\\˙ MarketWire