ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/Formuepleje: Retning for dagens tal afgørende for centralbanker

4/2 15:18

Det danske aktiemarked er fredag gået fra moderat rødt til blodrødt, efter at der fra USA er kommet nye tal for jobskabelsen i januar, der udviklede sig langt bedre, end det på forhånd var ventet.

Dagens bedre end ventede tal er mere brænde på bålet, hvad angår udsigten til renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og kan ifølge aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen være med til at styre, hvilken retning centralbankerne går i kampen mod den stigende inflation - særligt i form af lønstigninger.

Sammenligner man de absolutte tal, er der selvfølgelig tale om en markant højere jobskabelse på 467.000 mod ventet 125.000. Det er dog mere retningen for udviklingen, der bør fokuseres på, mener Otto Friedrichsen.

- Det er klart, at en markedskonsensus, der lå på omkring 125.000 nye jobs, hvor vi kom ud til 467.000, er en noget bedre jobskabelse på toplinjen, når vi bare sammenligner det enkelte tal, siger han til MarketWire.

Tallene er dog i "meget stor grad forstyrret" af covid-19 og omikron-varianten, lyder det videre.

Det danske C25-indeks var forud for offentliggørelsen af nøgletallet nede med 1,2 pct. Siden har eliteindekset sat sig 2,1 pct. til 1730,01. Det er til fordel for den danske statsobligation med udløb i 2031, der er steget 4 basispoint til 0,44 pct.

Torsdag var Den Europæiske Centralbank, ECB, med til at levere et lignende chok til aktiemarkedet, efter at ECB-chef, Christine Lagarde, i sin rentemeddelelse havde ændret sin retorik omkring inflationen i eurozonen. Det har fået markedet til at indregne en vis sandsynlighed for et renteløft fra ECB's side.

I USA er der ifølge Otto Friedrichsen inddiskonteret op til fem renteforhøjelse i løbet af i år. Aktiestrategen bemærker dog, at en udvikling mod forventning - særligt i forhold til lønningerne - kan få markedet til at justere sine forventninger til Federal Reserves renteløft i 2022.

.\\˙ MarketWire