Take-Two stiger efter nyt om kommende spil i Grand Theft Auto-serien
4/2 17:46
Rockstar Games, der står bag spilserien og kæmpesællerten Grand Theft Auto, har fredag pirret markedet med en opdatering om udviklingen af et nyt spil i serien.
Det får aktien i moderselskabet Take-Two Interactive Software til at stige 5,1 pct. til 171,33 dollar på børsen i New York.
- Vi er glade for at bekræfte, at den aktive udvikling af det næste spil i Grand Theft Auto-serien er godt undervejs, skriver selskabet i et blogopslag ifølge Bloomberg News. I opslaget annoncerer Rockstar samtidig, at selskabets hidtil nyeste spil i Grand Theft Auto-serien er på vej til Microsoft og Sonys nyeste spilkonsoller på markedet.
Det er første gang, at Rockstar anerkender, at et nyt spil i serien er på vej. Der har siden 2020 floreret rygter om, at en efterfølger skulle være på vej.
Mange spilentusiaster har i lang tid kigget langt efter en efterfølger til Grand Theft Auto 5, der blev udgivet helt tilbage i 2013. Siden er spillet blevet solgt i over 155 mio. eksemplarer.
Rockstar Games står foruden Grand Theft Auto-serien også bag spilserien Red Dead Redemption.
.\\˙ MarketWire