ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Carlsberg, Tryg og Ørsted

7/2 06:32

BØRSEN

TOPØKONOMER: PRISHOP OG HØJERE RENTER TRUER OPSVINGET

Stigende inflation og udsigten til renteforhøjelser øger risikoen for en hård opbremsning i Danmark. Inflation kan udl ø se l ø n- og prisspiral, mens inflationsbekymring g ø r boligk ø b dyrere. (Forside, side 12-16)

CARLSBERG SATSER PÅ KINA MENS POLITISK URO RUMLER

Carlsbergs topchef satser tungt på Kina i ny strategi trods stigende spændinger mellem Vesten og Kina. (Side 2)

ØRSTED HAR MISTET EN RÆKKE STORE PROFILER DE SENESTE ÅR

Flere profiler er af forskellige årsager stoppet hos Ørsted de seneste år. Topchef Mads Nipper er overbevist om, at det ikke har noget med troen på Ørsteds fremtid at gøre. (Side 4)

FORGYLDTE REDERIER STYRER MOD REKORD I 2022

Containerrederiernes indtjening fortsætter med at brage derudad, men i 2023 løjer festen efter alt at dømme af. (Side 6-7)

DANSKE BANK VENDER 180 GRADER PÅ RENTESPÅDOM

En renteforhøjelse i slutningen af 2022 er rykket tættere på, mener Danske Bank, efter ECB tog fusen på markedet under sidste uges møde. (Side 14)

CHOKBØLGER GENNEM TECH-AKTIER

Værdisætningerne af tech-selskaberne i USA vendes lige nu op og ned. Den forgangne uge bød på rekorder i to retninger. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

FACEBOOK-TILBAGEGANG RAMMER MARK ZUCKERBERG HÅRDT

På et døgn mistede Facebook-stifteren og -topchefen personligt op mod 200 milliarder kroner. Bølgen har dog også ramt adskillige andre ikoner fra teknologiverdenen. (Side 7)

MARKANT VÆKST I ANTALLET AF SOLGTE REJSER

Rejseselskaberne melder om salg af flere rejser, end der er blevet solgt i løbet af de seneste to år – især efter genåbningen. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MANGLENDE VILJE TIL AT BETALE BLOKERER FOR GRØN OMSTILLING

Det koster på den korte bane at investere i bæredygtig omstilling, fordi aftagerne ikke er villige til at betale den ekstra pris, de grønnere produkter koster. Den manglende betalingsvillighed er en af de største barrierer for omstillingen. (Forside, side 6-7)

TRYG-AKTIEN KAN BLIVE EN AF DE MEST STABILE – MEN FØRST OM NOGLE ÅR

Forsikringsselskabet Tryg lægger an til at udbetale høje, og år for år stigende, udbytter. Først venter dog en omfattende proces med at integrere de tilkøbte aktiviteter fra RSA. (Side 10-11)

NORDEA SKRUER OP FOR RISIKOEN OG TAGER PÅ INDKØB I AKTIEMARKEDET

Årets start har budt på en overreaktion fra investorerne, og det er på tide at købe op af aktier, mener Nordeas seniorstrateg, som spår en fremtid med bedre vind i sejlene for aktiemarkederne. Meldingen er den samme fra flere andre aktører. (Side 12)

MARK ZUCKERBERG ER RAMT AF DEN PERFEKTE STORM

Facebooks moderselskab, Meta, tabte 1661 mia. kr. i værdi torsdag. Mark Zuckerberg er presset på flere fronter og kan se sine brugere søge andre græsgange. (Side 14-15)

.\\˙ MarketWire