ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Demant sætter sig i lettere positivt marked

7/2 09:17

Det danske aktiemarked er mandag åbnet positivt, da investorerne samler op på de lavere niveauer efter store fald torsdag og fredag.

Efter et kvarters handel ligger C25-indekset 0,6 pct. højere i 1732,10 efter et samlet fald på ca. 5,5 pct. torsdag og fredag.

Demant har bragt sig selv i fokus fra morgenstunden, efter at selskabet i weekenden ved en fejl offentliggjorde to nøgletal for 2021 ved en fejl.

Derfor har selskabet mandag morgen før børsåbningen informeret om de to tal.

Det ene er en organisk vækst i 2021 på 27 pct., mens driftsoverskuddet for året opgøres til 3,4 mia. kr.

På forhånd havde analytikerne estimeret en organisk vækst på 28 pct. for 2021 og et driftsoverskud på 3,4 mia. kr. Det endelige regnskab offentliggøres tirsdag morgen.

Demant-aktien ligger 2,5 pct. lavere i 279,40 kr.

Et flertal af C25-aktierne ligger dog i positivt terræn. Ørsted topper med en stigning på 2,3 pct. til 695,80 kr.

Herefter følger Carlsberg med et plus på 2,2 pct. til 1093,50 kr. Flere analytikere har justeret på deres kursmål for Carlsberg efter regnskabet fredag.

Mest bemærkelsesværdigt har DNB efter regnskabet valgt at hæve anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold" og kursmålet med 100 kr. til 1275 kr. Det fremgår af Bloomberg News.

EJENDOMSSELSKAB MED NY STRATEGI

Ejendomsselskabet Park Street offentliggjorde fredag fredag aften en opdateret strategi, og selskabet løftede samtidig sløret for foreløbige regnskabstal for 2021 og en prognose for 2022.

Tallene for 2021 vidner om en negativ udvikling, som ikke har levet op til forventningerne, og forventningerne til 2022 indikerer ikke, at forbedringen i de finansielle præstationer står lige for.

Det centrale resultat, overskuddet før værdijusteringer og skat, EBVAT, blev på 61,9 mio. kr., hvilket var et fald fra 69,8 mio. kr. i 2020 og under målet på 85 mio. kr. For 2022 er der ikke udsigt til forbedring i netop resultatet før værdijusteringer og skat, da det ses falde yderligere til 60 mio. kr.

Park Street falder fra åbningen 5,1 pct. til 13,05 kr.

SAS er mandag også i fokus med sine trafiktal for januar, der stadig var præget af coronarestriktioner mange steder. Fredag faldt SAS-aktien 7,3 pct., men mandag er den startet 1,1 pct. højere i 1,1385 kr.

Herhjemme kan markedsdeltagerne se frem til en vild uge på regnskabsfronten med tal tirsdag fra Demant og Ambu, onsdag fra Mærsk, Lundbeck, DSV og Pandora - samt torsdag fra Vestas, GN og Alm. Brand.

.\\˙ MarketWire