GN Hearing lancerer BTE-udgave af topproduktet Resound One - NY
7/2 09:48
GN's høreapparatselskab, GN Hearing, lancerer en ny udgave af topproduktet Resound One - en såkaldt Behind The Ear-version, hvor selve huset fra høreapparat sidder fast bag øret.
Det fremgår af en meddelelse fra selskabet mandag morgen.
BTE-udgaven af Resound One vil - ligesom de øvrige udgaver af GN Hearings topprodukt - også indeholde de nyeste funktioner, der inkluderer håndfri opkald på både iPhone og iPad og trådløs streaming fra både Android-telefoner og iPhones.
Derudover er genopladelige batterier en del af pakken.
De nye produkter vil blive udrullet globalt fra slutningen af februar, oplyser GN.
.\\˙ MarketWire