Amerikansk kødkæmpe skruer op for priserne
7/2 15:00
Amerikanske Tyson Foods, der er blandt verdens største kødproducenter, skruer op for priserne for at komme stigende omkostninger til livs.
Det meddeler selskabet mandag i forbindelse med sit regnskab for første kvartal 2022, skriver Bloomberg News.
Det er udfordringer med mangel på arbejdskraft og højere råvarepriser, der nu får selskabet til at skubbe prisstigningerne over på kunderne og sætte gang i en ny strategi for at øge produktiviteten.
Tyson Foods går efter at nedbringe produktionsomkostningerne med 1 mia. dollar inden udgangen af 2024 og mellem 300 og 400 mio. dollar i 2022, skriver Bloomberg.
Det skal blandt andet ske ved at investere i nye fabrikker til forarbejdning af kylling og en større brug af automatiseret teknologi, oplyser selskabet.
Regnskabet for første kvartal viser, at de stigende priser på kød har opvejet for udfordringer med arbejdskraften, da den justerede indtjening i første kvartal landede på 2,87 dollar per aktie. Her havde analytikerne ventet 1,93 dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. I samme kvartal året forinden lød indtjeningen på 1,94 dollar per aktie.
Omsætningen endte på 12,9 mia. dollar mod ventet 12,2 mia. dollar.
Investorerne taget godt i mod regnskabet og sender aktien op med 6,8 pct. i formarkedet.
.\\˙ MarketWire