Onsdagens aviser med Danske Bank, Novo Nordisk og Mærsk
9/2 06:32
BØRSEN
DANSKE BANK-FORMAND STOPPER EFTER TRE ÅR
Karsten Dybvad stopper som formand efter tre år med oprydning og efterlader en aktie med det ringeste afkast blandt konkurrenterne. (Forside, side 6-7)
MILLIARDBØDE I BAGAGEN FOR NY DANSKE BANK-FORMAND
I 2015 indgik Danske Banks kommende formand, og daværende Commerzbank-topchef, et forlig om alvorlige hvidvaskbrud, der kostede banken en bøde på 9,4 mia. kr. (Side 8)
AMBU VIL SKABE EN MEGET ACCELERERET VÆKST
Når modvinden fra omikron er overvundet, er der med de seneste produktlanceringer lagt op til et væksthop i Ambu, spår topchefen. (Side 10)
DEMANT FÅR REKORDÅR TRODS FORSYNINGSKAOS
Store forstyrrelser i de globale forsyningskæder har ikke ramt salget hos Demant, der leverer et rekordregnskab for 2021. (Side 14)
PASSAGERERNE PIBLER TILBAGE TIL DE CORONARAMTE DFDS-FÆRGER
Med udsigt til at kunne lokke sine passagerer tilbage til færgerne i 2022 styrer DFDS direkte mod at opfylde sit milliardmål for 2023. (Side 15)
DANSKE BANK-AKTIE PÅ VEJ UD AF DØDVANDE
Investor glæder sig over formandsskifte i Danske Bank og tror på fortsat fremgang i aktien, mens analytikerne er mere lunkne. (Side 24-25)
BERLINGSKE BUSINESS
GLEMTE DOKUMENTER AFSLØRER MÆRSK SOM STØRRE VÅBENHANDLER
I årtier har tusindvis af dokumenter om Mærsks våbenhandel gennem datterselskabet Riffelsyndikatet været gemt væk på loftet over et museum. Nu er de dukket op. Og de kaster helt nyt lys over våbenhandlen: Blandt andet blev der solgt våben for trecifrede millionbeløb til lande i konflikter under Den Kolde Krig. (Forside, side 4-6)
DANSKE BANKS OPRYDDER KÆMPEDE FORGÆVES FOR DEN FLOSSEDE TILLID
I sin tid fik Karsten Dybvad til opgave at genskabe tilliden til Danske Bank efter hvidvaskskandalen. Tre år senere er banken fortsat under pres, og Dybvad skal ikke længere være formand. I kulissen står en tysker med solid bankerfaring klar til at overtage, og det er der delte meninger om. (Side 2-3)
FACEBOOK-TRUSLER OM LUKNING I EUROPA UDLØSER VREDE OG BESKYLDNING OM AFPRESNING
Der er stadigt flere tegn på, at truslen om at lukke for Facebook og Instagram i Europa, hvis ikke EU sikrer mere lempelige dataregler, giver bagslag. Samtidig fortsætter Facebook-imperiet med at miste værdi og er nu 30 pct. mindre værd end for en uge siden. (Side 10—11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
NOVO TABER FØRSTE SLAG OG RISIKERER MILLIARDLUSSING I USA
Medicinalflagskibet Novo Nordisk har tabt første runde i et opgør med de amerikanske myndigheder om salg af billigere medicin til udsatte borgere. Hvis en appelsag ikke falder ud til Novo Nordisks fordel, kan sagen koste den danske medicinalkoncern i omegnen af 2 mia. kr. om året i tabt omsætning. (Forside, side 6-7)
BECH-BRUUN-SAGEN KAN RYSTE MARKEDET FOR ANSVARSFORSIKRINGER
Det historisk store erstatningskrav på 1,2 mia. kr. mod Bech-Bruun kan sende rystelser gennem markedet for rådgiveransvarsforsikringer. Sagen sender et signal om, at der er penge at hente i en god forsikring. (Side 7)
KARSTEN DYBVAD SKULLE RYDDE OP I DANSKE BANK – NU TAGER EN BANKMAND RORET
Karsten Dybvad forlader Danske Bank, som i Martin Blessing får en ny formand med en langt stærkere kommerciel baggrund. Det gav medvind på aktiemarkedet. (Side 12-13)
AMBU LÆGGER SVAGT FRA LAND OG NEDJUSTERER
Medicoselskabet Ambu er kommet svagt fra start i regnskabsåret 2021/22, og det får nu selskabet til at nedjustere sin forventninger. Overskuddet i årets første tre måneder overrasker dog positivt. (Side 14)
URET FOR TIKKER FOR A.P. MØLLER MÆRSKS AMBITIONER PÅ LAND
Pandemien har givet A.P. Møller-Mærsk en gylden mulighed for at levere på sin strategi om at gå på land. Men vinduet lukker snart, vurderer flere analytikere. (Side 14-15)
DEMANT LEVEREDE SUPERSTÆRKT RESULTAT IFØLGE TOPCHEF
Demant sluttede 2021 lidt dårligere af end ventet som følge af ikke mindst omikronvarianten, men samlet står selskabet stærkere end nogensinde, lyder det fra topchefen. (Side 17)
ALK OVERGÅR ALLE FORVENTNINGER
Allergikoncernen ALK har godt gang i forretningen, og der er ifølge topchef Carsten Hellmann vækst at spore, så langt øjet rækker. (Side 17)
.\\˙ MarketWire