Pandora OVERBLIK Q4: Forventningerne bygger videre på rekordår
9/2 10:03
Pandora har onsdag morgen afleveret regnskab for fjerde kvartal og hele 2021. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:
* Pandoras forventninger til 2022 ligger på en organisk vækst på 3-6 pct. Til sammenligning endte den organiske vækst på 23 pct. i 2021.
* Topchef Alexander Lacik påpeger, at corona fortsat spøger og derfor er taget med i årets forventninger, Samtidig påpeger han, at udgangspunktet fra 2021, som 2022 forventningerne er bygget på, er højt.
* Salget af smykker endte i fjerde kvartal 2021 rekordhøjt på 9011 mio. kr.
* Omsætningen til næste år i 2021-2023-målene får da også et pænt skub op. Smykkeselskabet venter nu at ramme 27-28,1 mia. kr. i omsætning i 2023 mod tidligere 24,8-26,2 mia. kr.
* Kina er fortsat stenen i skoen. En storstilet relancering var klar, før coronapandemien ramt. Den er lagt i skuffen og tages frem, når der er sket en normalisering af markedet. De 200 mio. kr., der er sat til den, ligger ligeledes fortsat i skuffen.
* Pandora skyder gang i et nyt aktietilbagekøbsprogram på 3,3 mia. kr. Oveni vil smykkeselskabet udlodde udbytte på 16 kr. per aktie for 2021 mod et udbytte på 15 kr. året før.
Tabel over Pandoras regnskab for fjerde kvartal af 2021:
mio. kr. | Q4 21 | Q4 21(e) | Q4 21* | Q4 20 | FY 21 | FY 21*(e) | FY 20 |
Omsætning | 9011 | 9006 | 9000 | 7891 | 23.394 | 23.400* | 19.009 |
Organisk vækst (%) | 10 | 10 | 10 | 4 | 23 | 23* | -11 |
Bruttomargin (%) | 75,5 | 75,5 | - | 75,5 | 76,1 | - | 75,6 |
EBIT eks restrukturering | 2678** | 2687 | 2700 | 2508 | 5839** | 5847(e) | 2684 |
EBIT-margin eks restrukturering (%) | 29,7 | 29,8 | 30 | 31,8 | 25 | 25* | 20,4 |
Nettoresultat | 1904 | 2084 | - | 1794 | 4160 | 4493(e) | 1938 |
(e) = medianestimater indsamlet af Pandora blandt op til 17 analytikere inden regnskabet for fjerde kvartal og efter foreløbige tal for 2021, der blev offentliggjort den 10. januar.
* Foreløbige tal for 2021 offentliggjort den 10. januar.
** Pandora oplyser EBIT, hvor restrukturering ikke fremgår.
Pandoras forventninger til 2022:
Ved Q4 den 9. februar | |
Organisk vækst i % | 3-6 |
EBIT -margin i % | 25-25,5 |
.\\˙ MarketWire