ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Dollar styrket på inflation- svenske kr. svækket på rentemøde

10/2 15:11

Dollar blev styrket efter torsdagens vigtige inflationstal for januar i USA.

Opgørelsen viste større prisstigninger end ventet blandt analytikerne ifølge Bloomberg News - og dermed er der lagt i kakkelovnen hos den amerikanske centralbank til at bekæmpe den accelererende inflation.

Kerneinflationen steg til 6,0 pct. mod ventede 5,9 pct. og 5,5 pct. måneden før.

- Den amerikanske centralbank er over de seneste seks måneder vendt på en tallerken og signalerer nu klart, at der bliver behov for en stribe renteforhøjelser i løbet af året. I virkeligheden er der en stigende bekymring for, at den amerikanske centralbank nok er kommet for sent i gang med at stramme pengepolitikken, skriver Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank.

En euro koster torsdag 1,1388 dollar mod 1,1435 dollar onsdag.

I det svenske fremrykkede Riksbanken torsdag sin prognose for, hvornår det næste løft af renten kommer. Den udmelding svækker svenske kr. mod danske kr.

Torsdag koster en svensk kr. 0,7067 kr. mod 0,7169 kr. onsdag.

Riksbanken fastholdt som ventet styringsrenten på 0,0 pct., men venter, at renten løftes i andet halvår af 2024 mod tidligere i fjerde kvartal af 2024.

- Den svenske krone svækkes efter rentemødet. Det skyldes, at flere investorer havde forventet, at Riksbanken ville være endnu mere aggressive i udmeldingerne, skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom hos Sydbank.

Sydbank venter dog, at Riksbanken allerede i løbet af 2023 kommer til at løfte renten.

.\\˙ MarketWire