ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Sværm af kursmålsjusteringer i globalt negativt miljø

11/2 08:27

Fredag er traditionelt en forholdsvis stille dag, når det gælder regnskaber fra de store selskaber på det danske aktiemarked, og denne fredag er ingen undtagelse.

Kun et enkelt selskab - Maersk Drilling - er kalendersat, mens der til gengæld er opfølgning på de seneste dages massive regnskabsstorm fra fondsbørsens topselskaber, der har medført en sværm af kursmålsjusteringer og enkelte anbefalingsændringer.

Internationalt lukkede Wall Streets brede S&P 500-indeks torsdag med et drop på 1,8 pct., og langt størstedelen materialiserede sig efter dansk lukketid.

De asiatiske aktier viste først en blandet udviking fredag morgen, men fortsatte fald i de amerikanske aktiefutures har trukket samtlige markeder i negativt territorium.

Futuresmarkedet indikerer kurfald på 0,7-1,1 pct. for de store indeks i New York senere på dagen.

Hvis man ser på den tyske DAX-future som indikator for det danske aktiemarked, er der lagt op til kursfald, idet børsen i Frankfurt ventes at åbne med et drop i det tyske indeks på 1,3 pct.

Det danske eliteindeks, C25, lukkede torsdag med et fald på 0,6 pct. i 1755,06.

DRILLING-REGNSKAB TÆT PÅ FORVENTNINGER

Dagens eneste større regnskab - Maersk Drilling - viser et driftsresultat før af- og nedskrivninger og særlige poster på 346 mio. dollar. Det er tæt på både selskabets og analytikernes forventninger.

For 2022 spår boreselskabet et driftsresultat før særlige poster på 210-250 mio. dollar.

Maersk Drilling steg torsdag 0,3 pct. til slutkursen 261,00 kr.

GN får løftet anbefalingen til "overvægt" fra "neutral" af den amerikanske storbank JPMorgan. Kursmålet bliver samtidig øget til 522 kr. fra 510 kr.

GN's regnskab for fjerde kvartal lå ellers under forventningerne i markedet, og aktien faldt torsdag 0,5 pct. til 375 kr.

Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley har haft fat i Rockwool og har løftet kursmålet med knap 8 pct. til 2570 kr. fra førhen 2385 kr., mens anbefalingen af aktien fastholdes på "undervægt".

Rockwools B-aktie indikeres dermed at have et negativ potentiale på 5 pct. i forhold til lukkekursen torsdag.

Anderledes positivt ser finanshuset Carnegie på isoleringskoncernen. Her øges kursmålet til 4200 kr. fra 3900 kr.

Torsdag lukkede Rockwool B i 2719 kr. efter et drop på 0,9 pct.

Vestas har fået skåret 10 kr. af kursmålet hos SEB, der nu ser 150 kr. som den rigtige pris mod hidtil 160 kr. Anbefalingen lyder fortsat på "sælg".

Svenska Handelsbanken reducerer også kursmålet på vindmøllefabrikanten - her fra 190 kr. til 180 kr.

Vestas faldt 2,5 pct. torsdag til 164,25 kr.

Pandora har fået løftet kursmålet til 1050 kr. fra 1000 kr. af Danske Bank, der fortsat anbefaler "køb".

Pandora-aktien lukkede torsdag med et tab på 1,5 pct. i 729,60 kr.

Energiselskabet Ørsted kan sætte endeligt punktum for salget af 50 pct. af den 900 megawatt store havvindmøllepark Borkum Riffgrund 3.

Salget blev annonceret den 19. oktober til en samlet transaktionsværdi på omkring 9 mia. kr., men afslutningen på transaktionen får ingen indflydelse på Ørsteds forventninger til 2022.

Ørsted lukkede torsdag i 2719 kr. efter et drop på 0,9 pct.

DSV, der forleden fremlagde et kanonregnskab, advarer kunderne om betydelige prisstigninger, efter at EU's nye vejpakke er trådt i kraft.

Transportkoncernen har varslet prisstigninger på mellem 5 og 12 pct., og især transport til Sverige og Norge vil blive dyrere.

DSV faldt 0,9 pct. i torsdagens marked, hvor slutkursen endte på 1326,00 kr.

Spar Nord er ifølge Dagbladet Børsen ved at opbygge muskler til at byde på Handelsbankens danske aktiviteter. Det betyder tilbageholdelse af udbytte, som ellers skulle være gået til aktionærerne.

Spar Nord fik stryg torsdag for beslutningen. Aktien faldt 6,5 pct. til 94,80 kr.

.\\˙ MarketWire