Boozt/DNB: Kursmål øges med en 10'er til 210 kr.
11/2 10:18
Boozt har oven på torsdagens regnskab for fjerde kvartal fået hævet kursmålet til 210 kr. fra 200 kr. af DNB Markets.
Det viser data fra Bloomberg News.
Anbefalingen er uændret "køb".
Torsdag fremlagde onlineforhandleren regnskab for fjerde kvartal af 2021, hvor blandt andet et godt salg i ugen op til black friday bidrog til en omsætningsvækst på hele 38,1 pct. Bundlinjen for året endte på 195 mio. svenske kr. mod 132,8 mio. svenske kr. i 2020.
Fredag falder Boozt-aktien 0,5 pct. til 111,60 kr. i et rødt marked. C25-indekset dykker samtidig 1,8 pct.
.\\˙ MarketWire