Carlsberg: CEO sælger aktier for 38 mio. kr.
11/2 16:12
Carlsbergs administrerende direktør Cees 't Hart har solgt 35.000 aktier i selskabet for samlet set 38.308.922 kr.
Det meddeler Carlsberg fredag eftermiddag. Handlen er dateret til 10. februar.
Aktierne er solgt til en gennemsnitlig kurs på 1094,54 kr.
Der er tale om salg af udnyttede aktieoptioner, fremgår det af meddelelsen.
Tirsdag oplyste Carlsberg, at Cees 't Hart solgte aktier for knap 50 mio. kr. og i samme omgang havde udnyttet aktieoptioner tildelt i 2015 og tegnet 97.334 aktier til en stykpris på 503 kr., svarende til en samlet kursværdi af 48.959.002 kr.
Carlsberg-aktien falder fredag eftermiddag 0,5 pct. til 1090,50 kr.
.\\˙ MarketWire