Tyskland/AL: Optimisme om tysk økonomi - dog mindre end ventet
15/2 13:16
De nyeste tal fra tyske ZEW tyder på, at tilliden til Tysklands økonomi så småt er ved at vende tilbage, men den nuværende situation er fortsat underdrejet på trods af, at forventningerne til fremtiden stiger for anden måned i træk.
Det skriver økonom i Arbejdernes Landsbank Lisette Rosenbeck Christensen.
- Dagens ZEW-indeks viser, at de finansielle aktørers tillid steg til minus 8,1 i februar fra minus 10,2 i januar. Dermed bryder dagens tal en fire måneders lang periode med fald i tilliden, men stigningen blev dog mindre end konsensusforventningen på minus 6,5 ifølge Bloomberg, skriver Lisette Rosenbeck Christensen.
Dertil viser ZEW-indekset, at vurderingen af den økonomiske udvikling i Tyskland over de kommende seks måneder stiger for anden måned i streg i februar. Altså til 54,3 fra 51,7 måneden før. Ifølge Bloomberg var konsensus-estimatet blandt analytikere dog en større stigning til 55.
Udviklingen i tysk økonomi er af stor relevans for Danmark, hvorfor det trods alt er optimistisk at vurderingen af tysk økonomi er opadgående.
- Eksporten til vores naboer mod syd beskæftiger i omegnen af 115.000 danske jobs, og samtidig vil en tilbagegang i væksten i Tyskland holde den samlede europæisk økonomi i snor. Derfor er den lunkne vurdering af den nuværende økonomiske situation i Tyskland bestemt ikke rar, men vi varmer os ved de meget optimistiske udsigter for fremtiden, skriver Lisette Rosenbeck Christensen.
Tysk økonomi er stadig hårdt præget af strenge corona-restriktioner samt højere energi- og råvarepriser, påpeger Lisette Rosenbeck Christiansen.
.\\˙ MarketWire