ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FLSmidth/Sydbank: Prognose for 2022 skuffer - NY

16/2 09:28

FLSmidth har onsdag morgen præsenteret regnskab for fjerde kvartal, og selskabet skuffer med prognosen for 2022.

Det kommer til at være en kæphest for investorerne, hvorfor kursen på aktien sandsynligvis vil falde, påpeger senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen i et interview med MarketWire.

- Det er særligt omsætnings- og lønsomhedsforventningerne, som skuffer, og dertil især forventningerne til Mining-divisionen i 2022, siger Mikkel Emil Jensen.

Han mener dog, at selskabet præsenterer positive tal i forbindelse med ordreindgangen, som han vurderer er stærk.

- Det er en af de stærkeste ordreindgange i et fjerde kvartal i flere år. Samtidig bemærker jeg også, at pengestrømmene er rigtig positive, og det er primært Mining, der driver de gode resultater for kvartalet, siger Mikkel Emil Jensen.

Han påpeger derudover, at den forsigtige prognose for 2022 kan skyldes, at der stadig er tale om en ny direktion samt, at selskabet går et usikkert år i møde, der vil byde på stigende logistikproblemer og stigende inflation.

FLSmidth-aktien ligger onsdag en halv time efter børsens åbning med et fald på 1,5 pct. i 213,40 kr.

.\\˙ MarketWire