ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/tendens: Moderate fald i sigte med fokus på Nvidia og Walmart

17/2 14:18

De amerikanske aktiemarkeder ligger onsdag til at åbne med moderate fald, efter at embedsmænd for vestlige regeringer har sagt, at de ikke ser en deeskalering af konflikten ved den ukrainske grænse på trods af Moskvas påstande om troppetilbagetrækning.

Futures for de tre ledende amerikanske aktiemarkeder peger mod moderate fald på 0,3 til 0,5 pct. Her ventes mest pres på det teknologitunge Nasdaq-indeks og mindst pres på Dow Jones-indekset.

Onsdag vendte S&P 500-indekset et minus på 0,9 pct. til et plus på 0,1 pct. Dow Jones mistede dog stadig 0,2 pct., og Nasdaq faldt 0,1 pct.

Aktierne er kommet under pres fra eskaleringen af spændingerne mellem Rusland og de vestlige allierede over Ukraine. Det Hvide Hus advarede om, at en russisk invasion kunne være nært forestående, og de diplomatiske bestræbelser har indtil nu ikke båret frugt.

- Vi er nødt til at sætte mere fokus på, hvad der bliver gjort på stedet, snarere end hvad der bliver sagt, siger Paul Jackson, global aktivallokeringschef hos Invesco, til Dow Jones Newswire.

- Min formodning er, at det her vil blive ordnet diplomatisk. Hvis markederne falder meget mere, så vil jeg tro, at det ville være en mulighed for at købe, fortsætter Paul Jackson.

NVIDIA PRESSET AF SVAG UDVIKLING I CHIPS TIL DATACENTRE

Et umiddelbart bedre end ventet regnskab er ikke nok til at tilfredsstille Nvidia-investorerne, der sender aktierne i mikrochipproducenten ned med 2,8 pct. i det amerikanske formarked.

Nvidia har ellers leveret bedre end ventet målt på både overskud og salg i fjerde kvartal, og salgsprognosen for det igangværende første kvartal er også positiv læsning.

Der er dog enkelte hår i suppen, heriblandt fortsatte forsyningskædeproblemer, der lægger pres på Nvidias chipforretningen til datacentre. Det betyder også, at bruttomarginalen kun blev på 67 pct., hvilket er en spids under analytikernes forventning på 67,1 pct.

Finanshuset Piper Sandler vurderer, at bruttomarginen vil stige, når forsyningskædeproblemerne aftager.

WALMART LEVERER BEDRE END VENTET REGNSKAB

Den amerikanske supermarked-gigant Walmart formåede at vækste i omsætning på trods af en pandemien, hvilket kan ses i regnskabet for fjerde kvartal. Det tager sig godt ud hos investorerne, der sender aktien op med 3 pct. i det amerikanske formarked

Selskabet havde en omsætning på 152,87 mia. dollars, som overgik analytiker-estimatet på 151,67 mia. dollars. Det vigtige onlinesalg steg 11 pct. i fjerde kvartal, hvilket er en fremgang fra en vækst på 8 pct. i tredje kvartal.

Walmart har også annonceret et aktietilbagekøbsprogram på 10 mia. dollar.

CISCO BELØNNES FOR OPJUSTERING OG AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM

Amerikanske Cisco vinder 3,2 pct. i torsdagens formarked, da koncernen har løftede sin indtjeningsprognose for hele regnskabsåret og samtidig annoncerede en udvidelse af sit tilbagekøbsprogram for egne aktier med 15 mia. dollar.

Verdens største netværksproducent venter nu et justeret overskud intervallet mellem 3,41 og 3,46 dollar per aktie mod tidligere et resultat mellem 3,38 og 3,45 dollar. Her ventede analytikerne 3,42 dollar.

Cisco oplevede sideløbende i sit andet kvartal en stigning i omsætningen på 6 pct. til 12,72 mia. dollar mod ventede 12,66 mia. dollar.

DOORDASH ER FLYVENDE EFTER OPLØFTENDE REGNSKAB

Amerikanske Doordash, som gør sig inden for madudbringning, spurter frem med et plus på 24,7 pct. i torsdagens formarked, da selskabets fjerde kvartal serverede investorerne for en vækstlækkerbidsken.

Doordash så således en fremgang i salget på 34 pct. og bruttoordrerne voksede sideløbende med 36 pct. til 11,16 mia. dollar, mens blot 10,63 mia. dollar var ventet.

.\\˙ MarketWire