Finske Orion skyder i vejret efter salgsopjustering fra partner
18/2 10:25
Den finske medicinalproducent Orion stryger til vejrs i det fælleseuropæiske Stoxx 600 efter en opjustering i salgsforventningerne fra deres globale samarbejdspartner Bayer.
Der er mere præcist tale om lægemidlet Nubeqa, som anvendes i forbindelse med behandling af prostata-kræft. Her opjusterer Bayer salgsforventningerne til mere end 3 mia. euro. mod den tidligere forventning på 1 mia. euro.
Det har resulteret i, at Orion-aktien stiger med 20 pct til 43,55 euro på børsen i Helsinki fredag.
I selskabets partnerskab med Bayer, modtager Orion cirka 20 pct. royalties fra salg af produktet, mens det så er Beyer, der har de globale kommercielle rettigheder til produktet.
.\\˙ MarketWire