Asien: Indeksdrop reduceret lidt af stigende amerikanske futures
21/2 06:32
De store asiatiske aktieindeks ligger i negativt territorium mandag, men en god del af de indledende fald er indhentet i takt med stigninger i de amerikanske aktiefutures.
Stigningen i de amerikanske futures kommer på baggrund af meldinger om, at USA's præsident, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i princippet har accepteret et forslag om et diplomatisk topmøde.
Det øger håbet om en diplomatisk løsning på den øst-vestlige konflikt omkring Ukraine.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,4 pct.
Futures på de store amerikanske aktieindeks ligger ved 6.30-tiden med stigninger på 0,4-0,5 pct. Markederne i New York er dog lukkede mandag for den amerikanske helligdag Presidents' Day.
I Tokyo tynger fredagens negative udvikling på Wall Street, mens de amerikanske indeksfutures trækker i modsat retning.
Nikkei 225-indekset har reduceret det indledende minus til 0,9 pct., og samme udvikling er at finde i det brede Topix-indeks, der viger 0,8 pct.
De kinesiske aktieinvestorer er ligeledes negative. Shanghai Composite falder 0,4 pct., og CSI 300 dropper 0,6 pct.
Hongkongs Hang Seng-indekset dykker samtidig 0,7 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -0,9 |
Topix | -0,8 |
Hongkongs Hang Seng | -0,7 |
China Shanghai Composite | -0,4 |
China CSI 300 | -0,6 |
Taiwan Taiex | -0,2 |
Sydkoreas Kospi | -0,3 |
Indiens BSE Sensex | -0,7 |
Singapores STI | +0,2 |
Sydney ASX 200 | +0,4 |
Indeksværdi klokken 5.25.
.\\˙ MarketWire