ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Håb om russisk-amerikansk Ukraine-topmøde svækker dollar

21/2 06:32

Valutamarkedet starter indeværende uge som det sluttede sidste uge - med øjnene rettet mod Ukraine og den anspændte situation i det østlige Europa.

Den anspændte situation sendte i mandagens tidlige handel fortsat investorer mod sikre placeringer som japanske yen, men noget af dampen er blevet lukket ud af trykkogeren efter meldinger om, at USA's præsident, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i princippet har accepteret et forslag om et diplomatisk topmøde.

Forslaget kommer fra Frankrig, og giver potentielt nyt håb om en fredelig løsning med tilbagetrækning af russiske tropper fra grænsen til Ukraine.

Det amerikanske dollarindeks, der vejer den amerikanske valuta i forhold til den fælleseuropæiske euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner ligger mandag morgen i 95,83 mod 96,12 fredag eftermiddag og 96,95 da den asiatiske handel startede tidligt mandag.

Mødet, der er foreslået af den franske præsident Emmanuel Macron, vil dog kun finde sted, hvis Rusland ikke invaderer Ukraine ifølge amerikanske embedsmænd søndag.

Diskussionen vil koncentrere sig om sikkerhed og strategisk stabilitet i Europa, efterfulgt af endnu et topmøde med andre de relevante interessenter, ifølge en udtalelse fra det franske præsidentkontor.

- Spændingerne mellem Rusland og Ukraine begynder at dominere risikostemningen og prissætningen. Markedet vil sandsynligvis blive ved med at jagte overskrifter uden nogen klarhed om det endelige resultat, sagde analytikere hos Barclays i et notat.

Især den fælleseuropæiske euro er i centrum for valutamarkedet i betragtning af den store energiafhængighed af Rusland foruden de økonomiske konsekvenser for Europa af en krig i Ukraine.

I store træk er valutabevægelserne tilpasset bevægelserne i risikostemningen på tværs af aktivklasser. De amerikanske aktiefutures faldt i den tidlige handel mandag, før de blev positive efter nyheden om det eventuelle topmøde.

Ved siden af Ukraine, koncentrerer de finansielle markeder sig til stadighed om centralbankerne pengepolitik, med forskudte hastigheder og større af respektive markeders renteforhøjelser som en væsentlig faktor.

Euro koster mandag morgen 1,1365 dollar mod 1,1320 dollar fredag eftermiddag, mens pund koster 1,3620 dollar mod 1,3575 dollar fredag.

Dollar ligger samtidig i 114,95 yen mandag morgen mod 115,15 yen fredag.

.\\˙ MarketWire