ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Indeksdrop reduceret lidt af stigende amerikanske futures - NY

21/2 06:41

De store asiatiske aktieindeks ligger i negativt territorium mandag, men en god del af de indledende fald er indhentet i takt med stigninger i de amerikanske aktiefutures.

Stigningen i de amerikanske futures kommer på baggrund af meldinger om, at USA's præsident, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i princippet har accepteret et forslag om et diplomatisk topmøde.

Det øger håbet om en diplomatisk løsning på den øst-vestlige konflikt omkring Ukraine.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,4 pct.

Futures på de store amerikanske aktieindeks ligger ved 6.30-tiden med stigninger på 0,5-0,6 pct. Markederne i New York er dog lukkede mandag for den amerikanske helligdag Presidents' Day.

I Tokyo tynger fredagens negative udvikling på Wall Street, mens de amerikanske indeksfutures trækker i modsat retning.

Nikkei 225-indekset har reduceret det indledende fald til 0,8 pct., og samme udvikling er at finde i det brede Topix-indeks, der viger 0,7 pct.

De kinesiske aktieinvestorer er ligeledes negative. Shanghai Composite falder 0,2 pct., og CSI 300 dropper 0,5 pct.

Hongkongs Hang Seng-indekset dykker samtidig 0,6 pct.

På de øvrige børser lukker Taiwans Taiex-indeks uændret, Kospi-indekset i Seoul falder 0,2 pct., mens Singapores Strait Times-indeks stiger 0,2 pct.

Australiens ASX-indeks sluttede mandagens handel med et plus på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,8
Topix-0,7
Hongkongs Hang Seng-0,6
China Shanghai Composite-0,2
China CSI 300
-0,5
Taiwan Taiex0,0
Sydkoreas Kospi-0,2
Indiens BSE Sensex-0,4
Singapores STI+0,2
Sydney ASX 200+0,2

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire