NKT-topchefer får ekstra i lønposten
23/2 11:27
Der er kommet mere i lønposen til NKT-koncernens tyske topchef Alexander Kara, som i 2021 fik reguleret sin grundløn op med 12 pct. Finansdirektør Line Andrea Fandrup har endvidere fået reguleret sin grundløn op med 15 pct.
Ændringen kommer, efter at der i 2020 ikke blev pillet ved grundlønnen som følge af usikkerhed relateret til coronapandemien og generel tilbageholdenhed på omkostningssiden i organisationen.
Samlet havde Alexander Kara en aflønning i 2021 på 2,2 mio. euro, hvoraf grundlønnen udgjorde 896.000 euro. Line Andrea Fandrups samlede løn opgøres endvidere til 836.600 euro i det forgangne år.
.\\˙ MarketWire