Orphazyme skal til eksamen hos de europæiske sundhedsmyndigheder
23/2 12:47
Biotekselskabet Orphazyme er onsdag klokken 16 til eksamen hos den europæiske lægemiddelstyrelse ekspertkomité, CHMP, hvor selskabet skal svare på på mundtlige spørgsmål i forbindelse med godkendelsesprocessen af biotekselskabets lægemiddelkandidat, Arimoclomol. Det skriver branchemediet, Medwatch.
Orphazyme går efter at få midlet, der sidste år blev afvist af den amerikanske lægemiddelstyrelse, godkendt til den sjældne stofskiftesygdom, Niemann-Pick, og har tidligere annonceret, at det venter en afgørelse i første kvartal.
Orphazyme stiger onsdag 3,9 pct. til 13,61 kr., men er faldet næsten 21 pct. i år.
Den 17. juni sidste år, dagen før Orphazyme fik afvist sin markedsføringsansøgning for Arimoclomol mod Niemann-Pick i USA, kostede aktien 100 kr., og den er altså siden faldet sammenlagt 86 pct.
.\\˙ MarketWire