Glunz & Jensen: Prognose for 2022/23 indikerer vækst i top og bund
23/2 15:49
Glunz & Jensen er onsdag eftermiddag kommet med en prognose for regnskabsåret 2022/23.
Prognosen kommer samme dag, som selskabet har fremlagt regnskab for tredje kvartal og hævet forventningerne til indeværende forskudte regnskabsår 2021/22.
Glunz & Jensen venter i 2022/23 en omsætning på 150-155 mio. kr., et driftsresultat før- af og nedskrivninger, EBITDA, på 20-25 mio. kr. samt et overskud før skat på 14-18 mio. kr.
Tidligere på eftermiddagen opjusterede selskabet sine forventninger til 2021/22 efter et kvartal over forventningerne trods svære markedsbetingelser, fremgik det af meddelelsen.
For indeværende regnskabsperiode venter Glunz & Jensen således en omsætning på 145 mio. kr., et EBITDA-resultat på 23 mio. kr. og et resultat før skat på 14 mio. kr.
.\\˙ MarketWire