Carlsberg/presseansvarlig: Vi lukker to bryggerier i Ukraine - NY2
24/2 10:08
Carlsberg har lukket to af sine tre bryggerier i Ukraine.
Det oplyser bryggeriets presseansvarlige, Nina Brønden Jakobsen, i en skriftlig kommentar.
- Vi har her til morgen gennemført flere initiativer i Ukraine med det formål at tage vare på vores medarbejderes sikkerhed i landet, skriver bryggeriet.
Carlsberg har indstillet produktionen på bryggerierne i Zaporizhzhya (Saporosje), der ligger ved Dnepr-floden, og Kiev og har informeret medarbejderne om at blive hjemme og følge instruktionerne fra de ukrainske myndigheder.
- Vi følger situationen med stor bekymring og har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver bryggeriet.
I meddelelsen oplyses ikke om Carlsbergs tredje ukrainske bryggeri, der ligger i Lviv i Vestukraine tæt på den polske grænse.
.\\˙ MarketWire