ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Freetrailer løftede omsætningen 21 pct. i andet kvartal

24/2 11:49

Freetrailer, der udbyder trailerudlejning, gentager i sit regnskab for andet kvartal af 2021/22 de forventninger, som selskabet opjusterede til den 27. januar.

Prognosen for hele regnskabsåret er en omsætning på 65-67 mio. kr. og et resultat før skat på 10-12 mio. kr.

I andet kvartal udgjorde omsætningen 14,1 mio. kr. svarende til en vækst på 20,9 pct. i forhold til samme kvartal året før, og driftsresultatet, EBITDA, voksede til 2,3 mio. kr. fra 0,6 mio. kr.

Før skat voksede overskuddet med 1,5 mio. kr. til 1,9 mio. kr.

I perioden har Freetrailer endvidere øget antallet af udlejninger med 24 pct. i forhold til andet kvartal af 2020/21.

- Freetrailer har formået at udvikle forretningen samtidig med, at bundlinjeresultaterne er fulgt med, og vi har fået opbygget en solid egenkapital og et likvidt beredskab, der sætter os i stand til at fokusere i endnu større udstrækning på vores internationaliseringsplaner, siger administrerende direktør Philip Filipsen i regnskabet.

Freetrailer, som er noteret på den svenske Spotlight-børs, har et finansielt mål om at nå en omsætning på omkring 150 mio. kr. i 2024/25.

Aktien falder torsdag 8,2 pct. til 41,30 kr. i et generelt meget negativt aktiemarked, der er præget af Ruslands invasion i Ukraine.

.\\˙ MarketWire