ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kinesisk nethandelskæmpe skuffer med afdæmpet vækst i tredje kvartal

24/2 13:34

Den kinesiske nethandelskæmpe Alibaba formåede ikke at leve op til analytikerforventningerne til toplinjen i sit forskudte tredje kvartal, der løb til og med december. Til gengæld er indtjeningen bedre end ventet.

Det skriver Bloomberg News.

Alibabas omsætning steg med 9,7 pct. i kvartalet, og det er ifølge Bloomberg den laveste vækst, der er rapporteret, siden selskabet blev børsnoteret.

I faktiske tal omsatte Alibaba for 242,58 mia. yuan, eller godt 255 mia. kr. i kvartalet, mens analytikere havde sat næsen op efter en omsætning på 244,9 mia. yuan ifølge Bloomberg News.

Overskuddet per aktie landede på 16,87 yuan, mens analytikere kun havde regnet med et resultat på 16,12 yuan, skriver Bloomberg.

Aktien i Alibaba falder torsdag 3,7 pct. i det amerikanske formarked, hvilket er nogenlunde på niveau med det generelle marked. Futures på S&P 500-indekset taber 2,4 pct. oven på Ruslands invasion af Ukraine.

.\\˙ MarketWire