ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

IAG venter at levere overskud fra andet kvartal efter hårdt 2021

25/2 11:00

Britiske International Consolidated Airlines Group (IAG) oplevede ligesom mange andre luftfartsselskaber et hårdt 2021, som var tydeligt mærket af coronapandemien, der mod slutningen af året igen accelererede kraftigt med omikron-varianten.

Det fremgår af Bloomberg News.

IAG, der ejer blandt andet British Airways og Iberia, fik et justeret driftsresultat (EBIT) på minus 2,97 mia. euro. Trods det voldsomme tal var det lidt mindre end ventet blandt analytikerne, der havde regnet med et minus på 3,06 mia. euro. Året før lød tabet på 4,39 mia. euro.

Omsætningen steg sidste år med omkring 7,4 pct. til 8,45 mia. euro fra 8,17 mia. euro året før.

På trods af et hårdt ramt regnskabsår venter IAG at få luft under vingerne i løbet af foråret 2022. Her regner selskabet med at generere overskud fra andet kvartal, fordi første kvartal stadig vil være præget af efterdønningerne fra corona-pandemien.

Aktien falder fredag 1,2 pct. til 145,26 på børsen i London.

.\\˙ MarketWire