OVERBLIK: Markederne retter sig på andendagen efter russisk angreb -NY
25/2 17:21
Ruslands angreb i Ukraine har haft en betydelig effekt på de globale finansielle markeder. Her er et overblik over udviklingen torsdag og fredag.
* Det brede europæiske Stoxx 600-indeks faldt 3,3 pct. torsdag, men retter sig 3,2 pct. fredag. Samlet er indekset faldet 0,2 pct. de seneste par dage.
* Det danske C25-indeks åbnede med et fald på knap 5 pct. torsdag, men sluttede 0,4 pct. højere. Fredag er indekset lukket 3,4 pct. højere - den fjerdestørste stigning i indeksets godt fem år lange historie.
* I Danmark har stigninger på samlet cirka 17 pct. til både Ørsted og Vestas over de seneste to dage været med at trække op i C25-indekset.
* Udviklingen på de tre største europæiske aktiemarkeder var negativ torsdag, hvorefter aktierne har rettet sig fredag. Det britiske FTSE 100-indekset dykkede 3,9 pct. torsdag, men stiger 3,8 pct. fredag. De tyske aktier i DAX-indekset tabte 4,0 pct. torsdag, men stiger 3,3 pct. fredag. Det franske CAC 40-indeks faldt 3,8 pct. torsdag, men stiger 3,3 pct. fredag.
* De russiske aktier målt på MOEX Russia-indekset styrtdykkede 33,3 pct. torsdag til 2058,12. En overgang var indekset nede i 1681,55, og de kraftige fald fik børsen til at suspendere aktiehandelen af to omgange torsdag. Fredag har det russiske marked genvundet fatningen og stiger 20 pct. Det samlede fald siden invasionen løber op i over 20 pct.
* De amerikanske aktiemarkeder blev farvet røde fra åbningen torsdag, men rettede sig midt på dagen og sluttede med store plusser. Nasdaq-indekset steg mest med 3,4 pct., S&P 500-indekset gik frem med 1,5 pct., mens Dow Jones-indekset sluttede i beskedent plus 0,3 pct. Fredag er rollerne byttet om. Dow stiger mest med 1,6 pct., S&P 500 ligger 1,3 pct. højere, og Nasdaq halter efter med en gevinst på 0,7 pct.
* Oliepriserne steg kraftigt, men kun indledningsvist. Futures på en tønde Brent-olie ligger fredag i 97,19 dollar. Det er 1,9 pct. mindre end torsdag, hvor prisen steg 2,3 pct. Da prisen lå højest torsdag formiddag kostede en tønde olie 105,79 dollar.
* Guldpriserne, der ofte bruges som sikker havn, steg også torsdag. Fremgangen begrænsede sig dog til et plus på 0,8 pct. torsdag, og fredag falder guldprisen 2 pct. til 1888,20 dollar per troy ounce.
* Der går 1,1251 dollar per euro fredag eftermiddag mod 1,1325 dollar onsdag eftermiddag.
* Dollar koster 115,57 yen mod 115,05 yen onsdag eftermiddag.
* Den russiske rubel blev indledningsvist svækket markant, men har også rettet sig en del. Ifølge den britiske avis The Guardian har den russiske centralbank bremset valutaens nedtur og brugt lidt af sin valutareserve på at købe rubler. Rublen er dog stadig svækket siden invasionen. Der skal fredag eftermiddag 83,07 rubler til at købe en dollar mod 80,87 rubler onsdag eftermiddag.
* Den toneangivende hollandske gas-future falder fredag 17 pct. til 94,50 euro per megawatttime efter en stigning på 31 pct. torsdag. Samlet er prisen steget 8 pct. siden invasionen.
* På obligationsmarkedet faldt statsrenterne betragteligt først på torsdagen, men rettede sig i den sene handel. Og fredag stiger renten på den toneangivende tiårige T-bond i USA en smule til 1,98 pct. Inden Ruslands invasion af Ukraine kort før klokken 4 natten til torsdag lå renten i 1,96 pct. og onsdag sluttede den i 1,99 pct.
.\\˙ MarketWire