ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/middag: Håb om russisk-ukrainsk forhandling sender indeks i grønt

25/2 18:12

En lettet stemning præger fortsat de amerikanske aktiemarkeder, og de store aktieindeks er ved middagstid i USA stadig i opadgående retning, alt imens Ruslands invasion af Ukraine fortsætter.

Det er rygter om, at den russiske præsident, Vladimir Putin, skulle være klar til forhandlinger med den ukrainske regering, der har forbedret stemningen.

- Om det er sandt eller ej, så er det katalysatoren, der kører os op. Vi fortsætter med at se et marked drevet af overskrifter, siger Dennis Dick, der er handler i Bright Trading, til Reuters.

Ukraine skulle dog ifølge den russiske regering have afvist at mødes i Belarus' hovedstad, Minsk, skriver Bloomberg News.

Det brede S&P 500-indeks øger 1,9 pct., Dow Jones-indekset stiger 2,0 pct og det teknologitunge Nasdaq-indeks vinder 1,3 pct.

ETSY TIL TOPS EFTER REGNSKAB

E-handelsplatformen Etsy havde et noget bedre fjerde kvartal, end der var spået af analytikerne ifølge Bloomberg News, løftet af en højere efterspørgsel i højtidsperioden.

I perioden omsatte Etsy for 717,1 mio. dollar mod ventet 685,5 mio. dollar, mens sælgerne på platformens bruttosalg i alt endte på 4,2 mia. dollar mod ventet 4,06 mia. dollar.

Etsys forventninger til første kvartal er til den svage side i 565-590 mio. dollar mod ventet 624,9 mio. dollar og et samlet salg på 3,2-3,4 mia. dollar mod ventet 3,55 mia. dollar.

Investorerne hæfter sig dog mest ved fjerde kvartal, og aktien stiger 14,9 pct. til 147,29 dollar.

FOOT LOCKER SKUFFER OG FALDER

Den amerikanske fodtøjskæde Foot Locker slog knebent forventningerne til indtjeningen i årets sidste tre måneder, mens det sammenlignelig salg skuffede gevaldigt.

Det sender aktien ned med hele 34,6 pct. til 27,07 dollar.

Foot Locker omsatte i perioden for 2,34 mia. dollar, svarende til en vækst på 6,9 pct., og lige over forventningerne på 2,33 mia. dollar.

Til gengæld kom fodtøjskæden ikke i nærheden af analytikernes forventninger til det sammenlignelige salg på 3,9 pct. I stedet blev der blot realiseret en vækst i det sammenlignelige salg på 0,8 pct.

BEYOND MEAT BLIVER TIL PLANTEBANKEKØD

Veganeraktien Beyond Meat skuffer fredag med sin prognose for salget i det igangværende regnskabsår, der langt fra lever op til forventningerne, efter at selskabet er kommet regnskab for fjerde kvartal.

I 2022 ses et salg på 560-620 mio. dollar, mens analytikerne havde appetit på 645 mio. dollar.

Aktien i Beyond Meat falder 8,9 pct. til 44,62 dollar.

Også fjerde kvartal bød på udfordringer for Beyond Meat. I perioden oplevede selskabet, der blandt andet producerer plantebøffer, et fald i omsætningen på knap 2 pct. til 101 mio. dollar efter lavere efterspørgsel og mindre madlavning i de amerikanske hjem.

Det justerede driftsunderskud voksede i perioden trods et salg efter analytikernes forventninger til 62,9 mio. dollar mod ventet 34,1 mio. dollar.

- På trods af udsvingene og udfordringerne gennem året, så afveg vi ikke fra at bygge fundamentet for vores langsigtede vækst, siger topchef Ethan Brown i regnskabet.

KRYPTOBØRS FALDER EFTER REGNSKAB

Kryptobørsen Coinbase klarede sig markant bedre end ventet igennem sit fjerde kvartal.

Koncernen så i perioden fremgang i omsætningen på 90 pct. til 2,50 mia. dollar mod ventede 2,00 mia. dollar.

Omsætningen blev løftet af transaktionsindtægterne, der mere end fordobledes fra 1,09 til 2,28 mia. dollar i perioden, hvor blot 1,73 mia. dollar var ventet. Abonnementer og services bidrog ligeledes til omsætningen med en vækst på 47 pct. til 213 mio. dollar mod spåede 175 mio. dollar.

Overraskelsen på toppen betød også, at Coinbase landede en bedre end ventet drift målt på justeret EBITDA, på 1,21 mia. dollar. Her var blot ventet 874 mio. dollar.

Coinbase-aktien falder 0,6 pct. til 178,51 dollar.

Ruslands invasion af Ukraine har fået flere investorer til at sætte deres penge i våbenaktier som Lockheed Martin, Northrop Grumman og L3Harris Technologies.

Bedst går det for aktien i Lockheed Martin, der øger 3,5 pct. til 409,72 dollar, mens L3Harris Technologies og Northrop Grumman stiger henholdsvis 1,6 og 3,2 pct.

.\\˙ MarketWire