ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds Bullard: Ser fortsat styringsrente 100 bp. højere i juli - GENT

28/2 06:35

USA's centralbank, Federal Reserve, har ikke handlet hurtigt nok for at tøjle inflationen. En for høj inflation kan skade centralbankens troværdighed.

Sådan lyder vurderingen fra James Bullard, der er direktør for centralbankens afdeling i St. Louis, i et interview ifølge Bloomberg News.

Her fremgår det yderligere, at centralbankdirektøren fortsat gerne ser styringsrenten hævet med 100 basispoint foruden en lavere balancepost i centralbanken inden 1. juli.

Den nøjagtige timing for centralbankens nye politik må imidlertid være op til Jerome Powell, siger James Bullard, der ser mere arbejde for Federal Reserves nye politik i andet halvår af 2022.

Ved årets udgang ser centralbankdirektøren en kerneinflationsdeflator på 3,5 pct. I januar steg den til 5,2 pct., viser fredagens nøgletal.

Dertil ser James Bullard, at den amerikanske arbejdsløhed vil falde under 3 pct., mens den amerikankse BNP i 2022 ventes at stige til 3,5-4 pct.

.\\˙ MarketWire