ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Udsigt til et hårdt presset marked grundet Ukraine

28/2 08:08

Ukraine-krigen er spidset til henover weekenden, hvor præsident Vladimir Putin ikke har givet nogen indikation af, at ville stoppe aggressionerne i Ukraine.

Derfor varsles der skærpede sanktioner mod Rusland, blandt andet en mulig udelukkelse fra betallingssystemet Swift samt sanktioner mod den russiske centralbank.

Den russiske centralbank mere end fordobler sin ledende rente efter udsigten til yderligere sanktioner.

Ifølge Bloomberg News løftes den ledende rente til 20 pct. Tidligere var renten 9,50 pct.

Det kommer til at kunne mærkes i de globale aktiemarkeder ikke mindst herhjemme i Danmark, hvor det tyder på store kurs- og aktiefald. C25 lukkede ellers positivt fredag med en stigning på 3,4 pct til 1713,15. Det var det fjerde største stigning i indekset historie.

Derudover indikerer futures for de toneangivende amerikanske indekser, at de vil åbne med fald på 1,5-2,2 pct., når det amerikanske marked åbner mandag eftermiddag.

BAVARIAN KOMMER MED POSITIVE FASE 2 RESULTATER

Bavarian Nordic kan igen melde om positive resultater fra et fase 2-studie med selskabets coronavaccine, ABNCoV2. Resultaterne fra to resterende grupper er gjort op og bekræfter vaccinens evne til booste neutraliserende antistoffer til niveauer, der har vist sig at beskytte mod covid-19.

Det fremgår af en meddelelse.

Fase 3 med vaccinen ventes stadig indledt i første halvår 2022.

Aktien steg fredag med 0,4 pct til 162,45

KURSMÅLSÆNDRINGER

Danske Bank løfter ifølge PLX AI sin anbefaling af aktien i TCM Group til "køb" fra "hold".

Samtidig sænkes kursmålet dog til 154 kr. fra 172 kr. Fredag steg køkkenaktien med 0,4 pct. til 124 kr.

Novo Nordisk har fået løftet kursmålet til 585 kr. fra 530 kr. af det tyske finanshus Berenberg.

Det fremgår af Bloomberg News.

Anbefalingen er uændret "hold". Fredag steg Novo-aktien 4,7 pct. til 672,90 kr., og Berenberg ser således et negativt kurspotentiale på 13,1 pct.

Novo-aktien steg fredag 4,67 pct. til 672,90.

.\\˙ MarketWire