ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chelsea-ejer sidder med ved ukrainsk-russiske forhandlinger

28/2 13:03

Mandag mødes repræsentanter fra Ukraine og Rusland i den hviderussiske grænseby Gomel for at forhandle om en løsning på konflikten efter Ruslands invasion af Ukraine.

Og blandt de tilstedeværende ved forhandlingerne er en for fodboldfans velkendt person.

Chelseas russiske ejer, Roman Abramovich, er således til stede og en del af forhandlingerne - men på opfordring fra Ukraine. Det fortæller Abramovichs talsmand Aleksander Rodnyansky ifølge det norske nyhedsbureau NTB til The Guardian.

- Jeg kan bekræfte, at Roman Abramovich blev kontaktet af den ukrainske side for at støtte op om at finde en fredelig løsning, lyder det fra talsmanden ifølge NTB.

Efter forlydender om at Abramovich som følge af Ruslands invasion ville blive tvunget til at afhænde Chelsea, trak han sig fra den daglige ledelse lørdag.

Han er stadig ejer af klubben, men lige nu koncentrerer han angiveligt sine kræfter om forhandlingerne mellem Ukraine og sit eget hjemland.

- Med tanke på, hvad der står på spil, beder vi om forståelse for, hvorfor vi ikke har kommenteret hverken situationen generelt eller hans involvering, siger Rodnyansky.

/ritzau/