Bavarians topchef fremhæver længerevarende covid-19-beskyttelse
28/2 14:55
Bavarian Nordic kan få en fordel med en coronavaccine, der beskytter i længere tid.
Det vurderer biotekselskabets topchef Paul Chaplin ifølge dagbladet Børsen.
Ifølge Paul Chaplin skal folk formentlig forberede sig på hyppige stik, og han håber at kunne slå både Pfizer og Moderna og tilbyde en længerevarende beskyttelse.
Kommentarerne kommer, efter at biotekselskabet mandag har offentliggjort positive resultater fra et fase 2-studie med selskabets coronavaccine, ABNCoV2.
Det afgørende forsøg skal vise, at vaccinen er ligeså god som allerede godkendte vacciner.
- Vi vil se på data, seks måneder efter boosteren, og vi er ikke nået til det tidspunkt endnu. I fase 3-forsøget vil vi også foretage en længerevarende opfølgning, påpeger Paul Chaplin til Børsen.
Paul Chaplin mener, at der er indikationer fra dyreforsøgene, der peger i retning af, at biotekselskabets vaccine vil have en længerevarende beskyttelse end eksempelvis vaccinerne fra Pfizer og Moderna, skriver Børsen.
Bavarian Nordic har dog ikke fået adgang til vacciner fra konkurrenterne Pfizer og Moderna, der kun sælger til regeringer og skal godkende salg til tredjepart.
- Indtil videre har ingen godkendt en sådan adgang til Bavarian Nordic, så den rute ser lukket ud, siger Paul Chaplin til Børsen.
Han ser i stedet mulighed for at indrullere patienter i de offentlige vaccineprogrammer og bruge det som sammenligningsgrundlag.
.\\˙ MarketWire