ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS kigger på mulighed for at flyve syd om Rusland

28/2 15:31

SAS kigger på alternative ruter, efter at Rusland har lukket sit luftrum for luftfartsselskaber fra 36 lande heriblandt Danmark, Sverige og Norge.

Det skriver SAS i en mail til MarketWire.

Luftfartsselskabet kigger blandt andet på at flyve syd om Rusland.

SAS har to flyvninger om ugen, der er berørt af lukningen af det russiske luftrum. Det drejer sig om ruten mellem København og Tokyo samt København og Shanghai.

- Det har i det hele taget ikke de store konsekvenser for vores samlede drift, men det vil selvfølgelig tage længere tid at flyve disse ruter, skriver SAS.

SAS havde også planlagt to returflyvninger til Sankt Petersborg i påsken, der er blevet aflyst som følge af den nuværende usikkerhed. I stedet ventes disse genoptaget, som tidligere planlagt i juni.


.\\˙ MarketWire