ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hellofreshs drift skuffede i fjerde kvartal - fokus på forventninger

1/3 09:33

Tyske Hellofresh, der leverer måltidskasser, skuffede noget med sin justerede driftsindtjening for fjerde kvartal, der både var under analytikernes forventninger og 25 pct. lavere end i samme periode sidste år.

Det var på trods af en vækst i omsætningen på 43 pct. til 1,58 mia. euro - en anelse over analytikerkonsensus på 1,55 mia. euro.

Generelt leverede Hellofresh en tocifret vækst på samtlige poster, der dog alligevel var under forventningerne hos analytikere adspurgt af Bloomberg News.

Antallet af aktive kunder øgede i kvartalet 36 pct. til 7,22 mio. mod ventet 7,4 mio., og antallet af ordrer øgede 34 pct. til 29,47 mio. mod ventet 29,8 mio.

Den justerede driftsindtjening før af- og nedskrivninger, EBITDA, gik imidlertid tilbage med 25 pct. til 130,8 mio. euro, hvor analytikerne havde ventet et justeret EBITDA på 133,4 mio. euro.

Hos finanshuset Jefferies vurderes det ifølge Bloomberg News, at der særligt skal lægges vægt på Hellofreshs forventninger til det indeværende regnskabsår 2022.

Her venter det tyske selskab et justeret driftsoverskud på 500-580 mio. euro. Konsensus blandt analytikerne ligger lige midt imellem på 542,3 mio. euro. Dertil ventes en omsætningsvækst i faste valutaer i niveauet 20-26 pct. mod ventet 21,2 pct.

Derfor lød det også før børsåbning, at aktien skulle åbne i grønt.

Det er dog ikke tilfældet, og aktien åbner ifølge Bloomberg News 3,6 pct. lavere i 47,12 euro på børsen i Frankfurt.

.\\˙ MarketWire